FAQ
Mikrofiberklude fra G. Funder er 15 pct. mere effektive end almindelige klude med rengøringsmidler.
I DR's forbrugerprogram Rabatten - som blev bragt torsdag 22. april - stod den på forårsrengøring og valg af effektive rengøringsmidler og -metoder. Under kyndig vejledning af ernærings- og husholdningsøkonom Inge Norus, der om nogen har forstand på rengøring efter 33 år i Forbrugerstyrelsen.

Flere rengøringsmidler blev valgt fra som dyre og ligefrem overflødige. I stedet pegede Inge Norus blandt andet på brug af mikrofiberklude fra G. Funder.

- Det er gode klude til at gøre rent med. Hvis der ikke er særlig snavset, så kan de gøre rent med rent vand, fordi det er mikrofibre, forklarede Inge Norus i Rabatten. 

Vil man undgå kemikalier er mikrofiberklude den ideelle løsning til rengøring af rustfrie overflader, spejle og vinduer samt til daglig rengøring af gulve, køkkener og badeværelser. Rent vand er nok. Tilsvarende er en tør mikrofiberklud effektiv som støvklud eller moppe til at "opsuge" hundehår fra gulvet. Samtidig er mikrofiberkludene særdeles velegnede for astmatikere og allergikere, oplyser G. Funder.

Ved hjemmebrug 1-2 gange om ugen har mikrofiberklude en levetid på 2-3 år. De kan maskinvaskes ved 90 grader, selv om 40 grader oftest er rigeligt. Det er rigtig godt for miljøet. 



Derfor virker mikrofibre:
Mikrofiber består af polyester og polyamid og er et relativt nyt materiale, men har allerede i flere år været et populært valg blandt professionelle. En særlig deling af fibrene gør, at materialet har en overlegen evne til at løsne snavs og optage væske. Snavset og væsken hentes op i de millioner af mikroskopiske områder, som er mellem de delte fibre. Funktionen er den samme, som når et træ suger vand op helt op til trækronen (kapillærkraft). Kombinationen af polyester og polyamid gør, at materialet bliver statisk ved tør anvendelse, hvilket bevirker, at støv og snavs lettere fæstner sig på en tør klud eller moppe. Der findes flere typer mikrofiberklude og -kvaliteter på markedet. G. Funder anvender en fiber, der er fem gange tyndere end standardkravene, og 1 gram er nok til en fibertråd på 42.000 meter.